Så er årskalender 2018 på gaden!

Som alle I flittige følgere af Jyderup Lokalarkivs facebook-side vil vide, lægger vi hver uge billeder og en historie ud på siden.
Til Arkivets årskalender har vi udvalgt 13 opslag, der fortæller om steder og folk, som gennem tiden har boet i den gamle Tornved Kommune, dvs. i Jyderup, Holmstrup, Skamstrup, Frydendal, Mørkøv og Stigs Bjergby sogne.
De historier og billeder, der er blevet plads til i kalenderen, handler om landposten i Degnehuse, vinterbørn i Jyderup, Holmstrup landsby, Holgerhus i Jyderup, Skamstrup Brødfabrik, Dyrskuepladsen i Jyderup, syersken i Mørkøv, købmandsgården i Knabstrup, rejseladen og hyrevognschaufføren i Jyderup, smedjen i Stigs Bjergby, Krudten i Jyderup, Brokøb Fattiggård samt stationsbyerne på Nordvestbanen.
Kalenderen, der er i A-4 størrelse og med spiralophæng, udgives for 14. gang.
Den sælges så længe lager haves på Jyderup Bibliotek, i Jyderup Lokalarkiv, ved Lystændingsfesten samt ved Tornved Lokalhistoriske Forenings møder til en pris af 50 kr.